Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 DOKTOR MOREAUS Ø.
at fremhæve den Kendsgærning, atjeg skyldte ham
mit Liv. Jeg gav kun adspredte Svar. Snart efter
sluttede vi vort Maaltid, det vanskabte Uhyre med
de spidse Øren tog af Bordet, og Montgomery lod
mig paany alene i Værelset. Hele Tiden befandt
han sig i en Tilstand af slet skjult Ophidselse over
Støjen fra den vivisekerede Puma. Han talte om,
hvor tilbøjelig han var til at blive nervøs, og hans
Væsen viste tydeligt, at han havde Ret.
Jeg fandt selv, at Hylene var ualmindeligt
pinlige at høre paa, og at deres Dybde og Voldsomhed
tog til, efterhaanden som Eftermiddagen gik. De
var uhyggelige nok i Begyndelsen, men deres
stadige Stigen gjorde det tilsidst fuldstændigt af
med min Sindsligevægt. Jeg kastede en
Oversættelse af Horats fra mig, som jeg havde læst i,
og begyndte at knytte Næverne, bide mig i Læberne
og gaa op og ned ad Gulvet.
Snart efter gav jeg mig til at stoppe Fingrene
i Ørene.
Disse Hyls gribende Anklage gjorde mere og
mere Indtryk paa mig og voksede tilsidst til et saa
frygteligt Udtryk for Lidelse, at jeg ikke længere
kunde holde dem ud i det indelukkede Værelse.
Jeg gik ud ad Døren, ud i den sene Eftermiddags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
