Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 DOKTOR MOREAUS Ø.
ham; etStykke Lava løsnede sig under min Haand
og trillede klaprende ned ad Skrænten. Han saa op
med et brødefuldt Blik, og hans Øjne mødte mine.
Straks rejste han sig over Ende og blev staaende,
tørrede sig om Munden med sin klodsede Haand
og betragtede mig. Hans Ben var næppe halvt
saa lange som hans Krop. Saaledes vedblev vi at
stirre paa hinanden i maaske et Minut. Saa luskede
han ind imellem Buskene til højre for mig,
standsende een eller to Gange for at se sig tilbage, og
jeg hørte Kvistenes Raslen blive svagere og dø
hen, efterhaanden som han fjærnede sig. Af og
til drejede han sig og betragtede mig med en stiv
Stirren. Længe efter at han var forsvunden, blev
jeg siddende over Ende og stirrede i den Retning,
han var gaaet. Min søvnige Ro var som blæst bort.
Jeg blev opskræmmet ved en Støj bagved mig,
og idet jeg hurtigt vendte mig om, saa jeg en
Kanins daskende, hvide Hale forsvinde op ad
Skrænten. Jeg sprang op.
Synet af denne groteske, halvt dyriske
Skabning havde pludselig befolket det stille Landskab
for min Fantasi. Jeg saa mig temmelig nervøst
om og tænkte med Beklagelse paa, at jeg var
ubevæbnet. Saa faldt det mig ind, at den Mand,
jeg netop havde set, havde været klædt i blaat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
