Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fjortende Kapitel.
Dyrefolkene.
]eQ vaagnede tidligt. Moreaus Forklaring stod
for min Tanke, tydeligt og bestemt, lige fra det
Øjeblik, da jeg slog Øjnene op. Jeg sprang ud af
Køjen og hen til Døren for at forvisse mig om, at
den var aflaaset. Derefter prøvede jeg Jærnstangen
for Vinduet og fandt, at den sad forsvarligt fast.
At disse menneskelignende Skabninger i
Virkeligheden kun var dyriske Uhyrer, blotte groteske
Travestier af Mennesker, fyldte mit Sind med en
vag Usikkerhed ligeoverfor, hvad de muligvis kunde
finde paa, hvilket var langt værre end nogen bestemt
Frygt. Det bankede paa Døren, og jeg hørte M’lling
tale med sin grødede Stemme. Jeg greb en af
Revolverne, gemte den i Lommen (idet jeg vedblev
at holde Haanden paa den) og aabnede Døren for ham.
»God Morgen, Herre,« sagde han, idet han
traadte ind med en daarligt kogt Kanin som Tilgift
til den sædvanlige Frokost af Grøntsager. Efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
