Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVORLEDES DYREFOLKENE SMAGTE BLOD. 167
for min uhyre Udmattelse og den tropiske
Eftermiddags lumre Hede.
Tilsidst sagtnedes den vilde Jagt. Vi havde
faaet det ulykkelige Dyr indespærret 1 en Afkrog
af Øen. Med Pisken i Haanden opstillede Moreau
os alle i en uregelmæssig Linie, og nu rykkede vi
langsomt frem, raabende til hverandre, og kom
vort Offer nærmere og nærmere ind paa Livet.
Han laa skjult, lydløs og usynlig, i det Buskads,
gennem hvilket han havde forfulgt mig paa hin
natlige Jagt.
lf
orsigtigt!« raabte Moreau, »forsigtigt!« —
mens Liniens Fløje sneg sig rundt om det
sammenfiltrede Krat og omringede Dyret.
»Pas paa, hvis han springer frem!« lød
Montgomerys Stemme paa den anden Side af Krattet.
Jeg stod paa Skrænten ovenfor Buskadset.
Montgomery og Moreau trak deres Jægere sammen
langs Strandbredden nedenfor. Langsomt banede vi
os Vej ind gennem det forviltrede Væv af Grene
og Blade. Vildtet gav ikke en Lyd fra sig.
»Tilbage til Smærtens Hus, Smærtens Hus,
Smærtens Hus!« pjattede Abe-Mandens Stemme et
Dusin Alen til højre for mig.
Da jeg hørte det, tilgav jeg den ulykkelige
Stakkel al den Frygt, han havde forvoldt mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
