Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N
n
n
DOKTOR MOREAUS Ø.
sig tilbage til Hulerne i Kløften. Og jeg gik med
dem, thi jeg frygtede Stilheden og Mørket og
vidste, at jeg var sikrere, naar jeg var sammen
med flere af dem, end med een enkelt.
Paa denne Maade begyndte den længste Del
af mit Ophold paa Doktor Moreaus Ø. Men fra
den Nat og indtil Enden kom, hændte der kun
een Ting, som er værd at fortælle, iblandt en
Mængde smaa, ubehagelige Oplevelser og en
uafladelig, oprivende Uro. Jeg foretrækker derfor
slet ikke at berette noget om dette Tidsrum, men
kun fortælle denne ene Hovedbegivenhed i de ti
Maaneder, jeg levede i fortroligt Samliv med disse
halvt menneskelige Dyr. Der er meget, som er
fast indprentet i min Erindring, og som jeg kunde
nedskrive — Ting, som jeg med Glæde vilde give
min højre Haand for at kunne glemme. Men de
kan ikke hindre mig i at fortælle min Historie.
Naar jeg nu ser tilbage paa hin Tid, undrer det
mig, hvor hurtigt jeg vænnede mig til disse
Uhyrers Skikke og genvandt min Tillidsfuldhed.
Naturligvis havde jeg nogle Stridigheder med dem
og kan endnu den Dag i Dag fremvise Mærker af
deres Tænder, men de fik snart en gavnlig Respekt
for min Behændighed i at kaste med Sten og for
min Økses Hug. Og Hunde-Mandens Troskab var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
