Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En og tyvende Kapitel.
Mennesket alene.
Om Aftenen lettede jeg Anker og drev
langsomt men sikkert ud i rum Sø for en mild
sydvestlig Brise. Øen blev mindre og mindre, og den
tynde Røgsøjles Linie fortonede sig svagere og
svagere mod den røde Solnedgang. Endelig
for
svandt den lave, mørke Plet i Horisonten, og jeg
saa nu kun Oceanet rundt omkring mig.
Dagslyset og det straalende Skær paa den vestlige
Himmel blegnede og gled bort, som om det
var et lysende Tæppe, der blev trukken til Side,
og tilsidst stirrede jeg ind i det blaa, uendelige
Dyb, som Dagens stærke Solskin plejer at skjule
for vort Blik, og jeg saa Stjærnernes svævende
Skarer. Havet var stille, Himlen var stille; jeg var
alene med Natten og Stilheden.
Saaledes drev jeg i tre Døgn, spiste og drak
kun lidt, grublede over alt, hvad der var hændet
mig, men følte ikke nogen synderlig Lyst til igen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
