Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
saa hende lige ind i øjnene, ja lige ned i Hjertet,,
og trykkede hendes Haand.
Først var hun lidt forlegen, da de spadserede
hen ad Volden ved hinandens Side, men snart
faldt Ordene lettere og fik Indhold ved Tonefald og
Blik. Saa hørte de Fuglene synge rundt om dem
i det lysegrønne Løv. Det lød som dæmpet
Akkompagnement til fjerne skønne Toner. De
standsede, lyttede og gik i stille Lykke videre Arm i
Arm.
De var omsider kommet over Elefantbastionen
og gik fortroligt samtalende ud igennem Sundbyerne,
indtil de befandt sig foran et Traktørsted, der var
forsynet med et Skilt, hvorpaa man læste Stedets
Navn, Syven. Gennem Porten saa de ind i en
lille hyggelig Have, hvis revne Grusgange sirligt
slyngede sig imellem blomstrende Buske. Her gik
de ind og tog Plads i et lukket Trælysthus, der
aabnede sig lige ud mod Solen.
Værten, der var bleven alarmeret ved Synet
af de elegante Fremmede, kom til Stede og jagede
en Flok Høns ud ad Paradiset, før han nærmede
sig og tilbød at aftørre Bord og Stole med en
fugtig Klud.
Kaj bad ham bringe ud, hvad hans Hus
formaaede, og ikke længe efter sad det lykkelige Par
paa hver sin Side af et tarveligt dækket Bord.
Ritra, der havde kastet Overtøj og Hat, forsøgte
at holde Solen ude ved at opstille sin opstaaede
Parasol paa Bordenden. Men hvordan hun end
stillede den, skyggede den ikke for dem begge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
