Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
disse. Hvis Vorherre ikke er saa god at hjcelpe nrig,
seer jeg ingen anden Udvei end at gjore en Ulykke
paa mig selv, — jeg mener at gjore en Ulykke paa
Andre. — Jeg holder det ikke lcengere ud, jeg har
mistet min Kjcereste og min Ven paa engang.
Staven taler jeg slet ikke om, ham stal jeg staae en
Tand ind paa, naar vi atter modes, den lumske
Forrceder! — Frank! min Ven! min Forsorger, mit
Levebrod, hvorforstorlod Du mig saa pludselig, hvor-
for tog Du mig ikke med Dig, Dit Asen! — "
Videre kom Gunder ikke, han horte Nogen komme
paa Veien og reiste sig overende paa Stedet, hvor
han havde ligget.
Det var et ungt Menneske, hvis blege, indfaldne
Trcek og krumboiede Figur stad i er sorgelig Har-
moni til hans luvslidte og sonderrevne Klcedning.
Han bar en bruun Frakke teet sammenknappet i Halsen,
graae linnede Beenklceder, nedenfor hvilke man saae
et P ar hullede Stromper i stjoeve nedtraadte Skoe.
Paa Hovedet havde han en grov S traahat, der skjulte
det Dverste af Ansigtet. Han boiede sig temmelig
meget forover og syntes at slye de Forbigaaendes Blikke.
Pludselig hcevede hau sig i Veiret, idet han horte
et Skriig, et Udbrud af Gloede og saae et Menneske
springe henimod sig fra Groften.
Det var Gunder, der slog sine Arme om den
Kommendes Hals, trykkede ham heftig til sit Bryst
og kyssede ham gjentagne Gange tiltrods for den
Modstand, han modte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
