Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gunders Ord lod til at beseire Frank; han tang
nogle Oieblikke og svarede derpaa:
„Hundene ere bundne."
„Det var herligt; men for at vi kunne vcere
fikkre paa, at de ikke skulle rive sig los, naar de see
mig stige i Land, vil jeg skyde den ene Baad hen
til Dig og der lokker Du begge Dyrene ned i.
Horer Du?"
Franks Indvendinger bleve gjendrevne, som sced-
vanligt adlod han og gjorde, hvad Gunder bad ham
om. Baaden noermede sig mod Land igjen, lang-
somt og forsigtigt og med Agterstavnen forst, for at
Frank ikke skulde tage sat i Fangelinien og benytte
sig af Baaden. Gunder havde ret godt bemoerket den
Stage, Frank nylig havde havt i Hoenderne og holdt
sig derfor saa langt tilbage i den sidste Baad, at
han ikke kunde naae ham, hvis han skulde have
fjendtlige Hensigter.
Det var dog ikke Tilfoeldet denne Gang. Frank
havde, som scedvanlig, trcet af de forste mislykkede
Forsog, opgivet enhver Tanke om Hoevn; tvoertimod
sik. han begge Hundene lokket ned i Baaden, som
Gunder strax stodte bort med Aarerne og lod drive
uden at bekymre sig om, hvorhen Strommen forte
dem. Derefter bandt Friskytten sin egen Baad fast
til Bolvcerket og steeg i Land paa samme Maade
som for.
Da han var kommen op paa Faldrebstrappen,
standsede han pludselig og udbrod:
„Tov lidt og hold fast paa Stigen; der ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
