Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Simon, han indsaae det Rigtige i Brodetens Ord,
og sagde, at han skulde raade.
„Godt!" svarede Ole, „saa stal jeg ogsaa loere
Dig min Kunst med at gjore falske Nogler, der
lukker alle mulige Laase op. Du husker nok det, hvor-
for Daniel bod mig to Solvdalere og det store Meer-
skuumshoved, som han stjal fra Deiberg Prcest, hvis
M vilde loere ham, men jeg var nok ikke gal."
„Du stal vcere Ansorer," sagde Simon glad, „og
jeg vil strax sige Dig en Fangst, som vi kunne
gjore endnu iaften."
„En Fangst!" gjentog Ole med al den Betoning,
som en saa vigtig Sag fortjente.
„Justement! da jeg imorges var ovre vaa Husby,
viiste jeg to sine Kvindefolk Vei mellem Klitterne.
Det var nogle af disse fornemme Tosser, som reise
milelangt for at see paa Vesterhavet derude. De
havde kun en Tjener med, kulsort i Ansigtet og en
gammel Kudsk med blaa Troie paa, ligesom Kolding
Landsenerer. Kvindfolkene talte om, at de vilde ned
til Deiberg Prcestegaard iaften; der kunne vi besoge
dem inat."
„Var det rige Folk?" spurgte Ole, „saae Du
noget Stads paa Dem?"
„Rige!" gjentog Simon. „Det kan Du lide paa.
Kloeder af Sille og Manchester, Guld paa Halsen
og i Orene, og saa gik den Ene og klingrede med
en rar lille Pung. Det var den Kjonneste af dem,
saadan en lille siin Een, der ikke saae ud til at ville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
