Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Haand i Siden, medens han slog Takt med den
hoire Fod i Gulvet. Ikkeheller anfcegtede det ham,
at han var aldeles nbekjendt med den Melodi, hvorefter
de Ovrige sang. Han lavede sin egen Melodi, stoiende
og kunstig. Der var ligesom et vist Raseri over
ham, han sordreiede Ansigtet, hoevede og bukkede sig
eftersom han lod Tonerne stige eller falde, bestandig
tiltog hans Stemme i Omfang og Kraft, ligesom
den tabte i Skjonhed; tilsidst var det ikke lcenger
Sang, men bedovende og rasende Hyl, han udswdte.
Han blev heller ikke lcenger staaende paa et Sted,
men bevoegede sig frem og tilbage, kastede Oinene
mod Loftet og slog skiftevis Takt baade med Arme
og Fodder. Christophersen fandt sig endelig nodsaget
til at afbryde denne Begeistring, han lagde sin Haand
paa Henriks Skulder og hvidskede i en blid Tone -
„Henrik, Du synger lovlig hoit,"
„Nei, Velgjorer," svarede Henrik idet han torrede
Sveden af Ansigtet med det graa Frakkeskjode, „jeg
synger ikke for hoit, det er tvertimod de Andre, der
synge for sagte "
Til Lykke var Psalmen endt. Henrik satte sig
udmattet ned ved Siden af Christophersen. En lille,
mager Hattemagersvend besteg Talerstolen og holdt
det sorste Foredrag. Han havde just ikke valgt noget
soerskilt Thema at tale om; hans Organ var heller
ikke det Heldigste; han svcevede mellem Verdens
Laster og de hoie Brodpriser, Forlosningen og
Jgjenfodelsen ved Frelseren og den tiltagende Nce-
ringsloshed. Derimellem vidste han ret snildt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
