Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Veien. Disse stakkels Sondagsryttere, der i Al-
mindelighed kunne beregne Antallet af deres Ride-
toure ester Antallet af de Gange, de ere saldne af
Hesten, fore afsted. den Ene efter den Anden. De
toge sig ud paa en Hest som et gothisk 8, og sade
i Sadlen som en Mand paa et Savblad.
Den samme Vei gik Johan henimod Middag.
Han havde i loengere Tid lagt Moerke til en Mand,
et Stykke foran ham, sordi han troede, at det var
Henrik Bodker, og esterhaanden som han kom ham
noermere, overbeviste han sig om, at han ikke havde
taget seil i sin Formodning. Der maatte imidlertid
et scerdeles skarpt Blik lil at gjenkjende Henrikiden
stadselige Dragt, han bar. Thi foruden en lysebruun
Kjole, med scerdeles spidse Skjoder, hvoraf det
Halve af et blaastribet Lommetorkloede hang ud,
foruden et Par hvide Beenkloeder, af en scerdeles
ringe Vidde, ligeledes en bulet Hat, hvis oprindelige
sorte Farve noermede sig den rodbrune, — og som
han paa Grund af Heden bar i den ene, med en
hvid, stopper Bomuldshandske bedoekkede Haand,
medens han med den anden stottede sig til en tyk,
blaa Paraplni — foruden Alt dette, bar Henrik et
Par store, sorte Briller og marcherede scerdeles til-
freds med sig selv til Skoven. For en Mand som
ham vilde det ikke vcere vanskeligt at stiste et eller
andet sordeelagtigt Bekjendtskab underveis og han
kunde altid voere overbeviist om at vende tilbage i
godt Selskab. Paa eengang saae Johan ham staae
stille ved et lavt Havegjcerde, indenfor hvilket en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
