Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
af det forreste Scede, for ikke at styrte ud fra de
aabne Sider.
Johan havde vceret Vidne til Alt, han gjen-
kjendte Herren, det var Admiral Ronnau; han gjen-
kjendte ogsaa Damen, hans Datter, en ung, bleg
Skjonhed, med hvem han oftere var truffen sammen
hos Baron Essinger. I det Dieblik, da enhver
Tanke om Redning syntes at vcrre forsvunden,
var han ved Siden af Vognen; da den var aaben
og lavhjulet, lykkedes det ham bagfra at svinge sig
op paa den, saaledes at han kom paa det samme
Soede som Froken Ronnau; storre Anstrengelse
kostede det at faae fat i Tommerne, der vare gledne
ud over Forsmcckken, endelig greb han ogsaa dem,
og nu begyndte en Kamp mellem Mennesket og
Dyrene, hvis Udfald i Begyndelsen ikke syntes at
kunde endes, uden med den Forstes Undergang.
Men Johan var her i sit Element, og forstod at
regjere et Par Heste: han var begavet med en over-
ordenlig Kraft, et Mod, en Aandsncervoerelse, som
Intet kunde rokke. Til Lykke dreiedc Hestene ind paa
en Sidevei, saaledes at Mennestesvcermen og Vognene
ikke tcrnger skroekkede dem, Froken Ronnau var liig-
bleg og noesten bevistlos sunken tilbage paa Scedet.
Johan vendte sig om mod hende.
„Hold fast i mig," raabte han, „slyng hurtig
Deres Arm om min, — fastere — toettere, —
saaledes!" —
Den unge Pige betragtede ham overrasket, hendes
Arm slap ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
