Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
lage flere. Vel provede han paa, da han atter
vaagnede af hiin foleslose Tilstand, at arbeide sig
frem igjen, han anvendte alle fine Evner i denne
Kamp, men det var forgjoeves; man betragtede ham
med Mistro, de af Hain udspredte Rygter syntes at
vcere ilede foran ham, hvorhen han vendte sig. Han
begyndte omsider at trcrttes af disse frugteslofe For-
fog, en vis Kjedsomhed med sig selv og Alt omkring
sig fulgte efter, han faae, at han ikke mcegtede at
stride mod Skjcebnen. Hans Anstrengelser vare en
Skibbrudens Kamp paa Havet: i Begyndelsen hef-
tige, vilde, rasende, medens de usvcekkede Krcefter
endnu staae til hans Tjeneste. Krcefterne svoekkes,
han beseires, og holder endelig inde, ligegyldig hvad
enten han tilintetgjores af den forste eller af den
nceste Bolge.
Saaledes gik en Tid, i hvilken Johan syntes
sporlos forsvunden for Alle. Da han atter traadte
frem, faae man igjen den samme Mine, det samme
rolige Smil omkring hans Lceber som tilforn, men
bag Smilet boede Fortvivlelse; ingen Rynke foldede
hans Pande; men indenfor boede Uvillie mod det
Samfund, i hvilket han sogte at tiltvinge sig en
Plads. En Skare af Venner omringede ham. Johan
var Sjoelen, Anforeren i Alt, Intet var saa farligt,
Intet saa forvovent, at han jo provede det; Boger
og Studier bleve lagte paa Hylden, Afgrunden aab-
nede sig, Johan ilede imod den. Men han smilede,
idet han gjorde det, han saae Afgrunden. Han lig-
nede den Syge, der griber Opiumsflafken for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
