Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
stor Mandskappe. Denne Sidste var blind og blev
ledet af en lille Dreng.
„Gjcet engang, Fatter, hvem jeg her bringer
Dig," udbrod Konen med et Ansigt, hvori den
storste Overraskelse var synlig.
„Det stal jeg vel have Ondt ved," svarede Man-
den muggen.
„Det er saamcend min Soster Lisb’ ovre fra
Jylland," vedblev Madamen. „Hun er kommen
iil Byen for at blive opereret hos Doktoren, og
sporger, om vi vil tage mod hende og huse
hende saalcenge hun bliver her; det vil da
sige for gode Ord !og .Betaling," tilfoiede hun
hurtig.
„I behove ikke at vcere bange for at modtage
mig!" sagde den gamle Lisbeth; „jeg stal nok for-
skylde Jeres Umage, Christen Sillesen! jeg har mere
paa Lommen, endImaastee troer."
„For mig kan De gjerne blive, saalcenge De vil,"
svarede Manden, beroliget ved denne Forsikkring.
Konen tog Plads ved det lille Bord, idet hun forte
Lisbeth hen til en Stol ved Ovnen, og nu begyndte
der en vidloftig Samtale mellem disse to Kvinder,
der fra Madam Sillesens Side blot fremgik som
Sporgsmaal, angaaende Lisbeths Oiensvaghed.
Da hun var bleven underrettet om Alt desangaaende,
faldt Talen paa Hovedstadens Nyheder, og end-
stjondt hun ikke troede,at det kundeinteressere Sosteren
synderligt, fortalte Madame Sillesen, at hun i
Morkningen havde voeret nede i Holmens Kirke og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
