Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
tilligemed hendes Sonner. Jeg har aldrig kjendt
et mere sorhcerdet Menneske end denne Person, han
dode, som han havde levet, og spottede Gud og Re-
ligionen lige til sin sidste Stund. Da vi vare
komne til Stedet, hvor han skulde lide den timelige
Straf for sine Forbrydelser, vendte jeg mig til ham,
og foreholdt ham endnu engang hans Synd, og for-
manede ham til at soge Frelse i Anger og Bon til
Ham, hvis Domstol han om faa Dieblikke skulde
stcedes for. Men Christen loe, slog mig paa Skul-
deren og sagde: „Lad den Fugl slyve, Hr. Pastor!
jeg har en Sag, som er mere vigtig at fortcrlle
Dem. Hvem skulde tro, at vi To paa en Maade
ere i Familie sammen? Ja, De studser, men De
foder dog den Son, som jeg har bragt Dem, indsvobt
i et Fruentimmerskjort. Maaskee er han min Son,
og maaskee ikke. Jeg har nu givet Dem Noget at
tcenke paa, Prcest, og vil vcere forbandet, hvis De
faaer mere at vide af mig." — Han saae paa
mig med et skadefro Smiil og dode, uden at med-
dele mere."
Det Indtryk, denne Fortcelling gjorde paa Johan,
var strcekkeligt. Han sank tilbage i Stolen, hans
Ansigt var i dette Nieblik blegere end den Doendes,
den dybeste Fortvivlelse, Undseelse og Skam prcegede
sig vexelviis i hans Miner. Den gamle Mand saae
hans Tilstand, og vedblev bevcrget:
„Du stal ikke tage Dig dette saa ncer, min
kjcere Johan! Synderens Fortcelling indeholdt saa-
meget Usandsynligt, at jeg bestandig har tvivlet paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
