Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
var en Vcrddekjorsel, vi holdt den Dag, som havde
Noget at betyde. Jeg skulde takke Dem, sortcrlle
Dem, hvor meget jeg er Dem skyldig, men naar jeg
rigtig foler en Ting, mangler jeg altid Ord til at
udtrykke mig, jeg har aldrig havt min Styrke i at
holde Taler. Jeg vil blot sige Dem kort og godt,
min Herre! at De er en Mand efter mit Hoved, og
at aldrig nogen af alle de unge Mennesker, jeg
kjender, har behaget mig saameget som De."
„Lad os ikke tale videre om den Sag.. Jeg
er glad ved, at det stod i min Magt at hjcclpe
Dem,"
„Jo, saa min Salighed ville vi tale mere derom,"
sagde Ronnan, „hvorfor skulde jeg ellers have sogt
efter Dem saalcenge? Kom med, giv mig Deres
Arm, saa folges vi hjem og fordrive Tiden sammen
iaften. Jeg vil voere, jeg veed ikke hvad! hvis jeg
nogensinde glemmer det Oieblik, jeg saae Dem staae
opreist i den forbandede Vogn, saa rolig og saa
kold, som om vi havde siddet i en Stol paa et
Stuegulv, og som om det Hele havde voeret en Leeg.
Og saa disse Spydigheder, som De gav min Froken
Datter, medens Faren var allerstorst. Aa, jeg veed
det Altsammen," vedblev han leende, da han
moerkede Johans Forundring, „hun fortalte mig
det strax efter, og har vel fortalt det hundrede
Gange siden. Hor, veed De hvad, Hr. Verner! De
er en flink Fyr. Man maa voere stolt af, at
kjende en saadan Herre."
Johan hemcerkede, at Admiralen forftorrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
