Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
nu hans Haand. „De maa ikke reise. Hvad De
troer, at Skjcebnen idag har givet Dem, er heller
ingen Drom, De erindrer jo, at De tidligere har
forvexlet Drom og Virkelighed, her skeer det igjen.
De maa ikke reise, bliv hos Deres Venner — bliv
hos mig," tilfoiede hun i en sagtere Tone. „Jeg
bonfalder Dem derom."
Hans Stemme skjcelvede, idet han trykkede hen-
des Haand til sine Lcrber og vendte sit Ansigt
bort fra Lyset: „De veed ikke, hvad De beder
mig om."
„Jo, jeg veed det meget godt!" sagde hun, „og
hvis jeg var den, der engang, i et af mine ubesin-
dige Nieblikke, egenraadig paatog mig at lede Deres
Skjcrbne, saa er den Kamp, i hvilken jeg onstede at
see Dem provet, nu tilende. — Det tilkommer mig
at gjenqjcrlde Dem derfor, saavidt jeg kan, og der-
som Kjcerlighed, saa dyb og inderlig, som nogensinde
en Kvinde folte den, er istand dertil, saa tilbyder
jeg Dem min; jeg vil vcere Dem Alt, hvad en
Kvinde kan vcere for den, hun holder af."
„Er det sandt? Tor jeg troe paa denne
Lykke?"
„Jeg har lcenge holdt af Dem," sagde Ninon
og hcevede sit Hoved, medens en dyb Rodme foer
over hendes Kinder, „allerede fra den Tid vi modtes
forste Gang paa Heden holdt jeg af Dem, hvorfor
skulde jeg nu ikke tilstaae Alt?"
Hun hvilte ved hans Bryst, han taug, han stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
