- Project Runeberg -  Minder, fortalte af ham selv /
14

(1896) [MARC] Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det umulige Dampskib

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«God Aften, Mads Therkelsen,« sagde Jørgen Christian.
«Hvad har I paa jeres Samvittighed? I kommer saa ilsomt.»
«Brandmajoren har vel hørt, hvad de fortæller nede
ved Havnen? Imorgen kommer Dampskibet «Dania» hertil.
Henrik Møller har maattet gjøre Plads ved Bolværket for
det, og vore tre Politibetjente ere ordrede til at møde for
at holde Styr paa den Mængde, der vist vil styrte ned for
at see Skibet komme brusende og susende gjennem den vilde
Sø, dreven frem af Damp og den gloende Ild op af Skor-
stenene
«1 kan være rolig, min gode Brandmester,» sagde
Jørgen Christian med et spottende Smil, «her kommer intet
Dampskib ind i vor Havn i Morgen. Det har ikke noget
at sige; men naar den Byfoged skikker sine Politibetjente
ud, kan vi gjerne lade tolv Mand af Brandkorpset tilsige at
stille udenfor Toldboden med Brandskilte paa. Det er Jer,
der staaer for Tur, vil 1 sørge for, at det skeer. Og dermed
Gud befalet.»
Den lille Mand gik, og Jørgen Christian fulgte hans
Exempel. Efter at have reist sig blev han et Øieblik staaende
og smilede over til Gjenboen.
«Jeg skal derned og see det komme i Morgen,» sagde
Jens Sindberg.
«I faaer ingen Ting at see. Et Fartøi kan bevæges ved
Hjælp af Seil og Vind, men hverken ved Ild eller Damp.
Jeg holder med Brandmajoren, han er en akkurat Mand,»
bemærkede en tredie Nabo, Gjørtler Grønning, der havde
været et taust og opmærksomt Vidne til denne lærerige
Samtale.
«Det kommer alligevel. Skal vi vædde?»
« Hvorom ?»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:43:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ecminder/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free