Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes Carit Etlar tog Afsked fra Bibliotheket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
Frise af Professor Peters smykkede Forstuen. Kort sagt,
denne Eiendom var Kunstnerværk.
Som allerede berørt blev Carit Etlar lidt efter lidt en
eensom Mand i dette Huus. Hans Datter^ havde, næppe
voxen, forladt Hjemmet, tog Examen med Udmærkelse, og
helligede sig til pædagogisk Virksomhed. Digteren og hans da-
værende Hustru, født Thorbjørnsen, vare to udpræget grund-
forskjellige Naturer uden Saminteresser. Aarene havde mere
og mere fjernet dem fra hinanden.
1 «Viben Peter» skriver Carit Etlar: «Man kan gaae
ved hinandens Side og være skilt ved Bjerge og Dale
Land og Hav kan være os imellem, og vi gaae dog ved
hinandens Side.» —
i
Samtidig med, at Carit Etlars Sygdom tog en alvorlig
Vending, maatte Fru Brosbøll søge Pleie i Diakonisse-
stiftelsen for en ældre Svaghed. Hun vendte ikke oftere
tilbage. 1 Slutningen af Januar 1885 flyttede hun til en
Søster og sendte en Skilsmissebegjæring til Hjemmet, idet
hun med beundringsværdig Takt havde forstaaet, at saavel
hendes egne som Digterens sidste Dage endnu kunde blive
lyse og lykkelige. Brosbøll troede, at hans Død vilde løse
op for et treogtrediveaarigt Ægteskab, som ofte gjensidig
ønskedes hævet; han nægtede derfor en Tid at modtage sin
Frihed paa Andres Bekostning.
Vinteren 1885 sneg sig hen. Følgende Udbrud fra
hiin Tid fandt vist det rette Udtryk for den Syges Stem-
ning og skildrer denne tydeligere end lange Sider:
«Tier nu stille, I Strenge,
som haver lydt saa længe,
jeg føler mig træt og mat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
