Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Serafino fra Ota. 57
og fortalte mig om de fremmede Folk, om Verden,
om Planten, fom spirer, om Stjernen, som lyser,
om alt det, jeg for ikke havde Begreb om. Det
var som om Du tog mig ved Haanden og forte
mig ind i en Kirke, jeg gik og tcenkte og tcenkte
paa det hele Dagen efter, hvorfor grced jeg, naar
jeg vilde le, hvorfor tav jeg, stjMdt jeg vilde
synge? Jeg vidste ikke at Gud var saa mcegtig
og god, det viklede sig op for mig, som et Garn-
nogle og blev storre og storre. — Jeg syntes det
var saa deiligt at leve."
De sad og talte sammen, eller rettere sagt,
hun talte og lod ikke til at.kunne blive troet, me-
dens han lyttede, undertiden rigtignok med et Ud-
tryk, som lod formode at hans Tanker vare an-
detsteds henne, han saae ikke denne vilde Skjon-
hed, som tilbedende laa for hans Fod, hxirte ikke
den blide Musik i hendes Stemme. Diet har kun
en bestemt Synskreds, udenfor den er alt Taage.
Medens dette Mode bar Livet og Lykken for Fe-
liee, forekom hun ham kun som en upaaagtet Til-
fældighed, han stred forbi.
Solen sank ned bag de overste Bjergtoppe,
da han gik ud paa Pynten og stirrede ud over
Dalen. Felice hlev siddende paa Stenbcenken,
lcenet tilbage mod Bceggen. Der laa et Barns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
