Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingos Bedrifter. 221
„Nei, tvoertimod, jeg loenges efter at komme
bort, jeg stod og grundede paa noget, jeg vilde
fortcelle Dig. — Du husker nok i Begyndelsen vi
kom til Leiren, de kaldte mig den Tavse og Til-
bageholdne, — der var dem som endnu soiede
voerre Ord til mit Navn."
„Hvorledes falder det Dig ind nn?" spurgte
Powitz.
„Jo, er det ikke mcerkvoerdig, at jeg som ellers
intet veed, iaften veed mere end alle de andre her.
Du talte nylig om en Forroeder, som ingen kjen-
der, og som har robet alle vore Planer til Fjen-
den. Jeg kjender ham."
„Du, Ingo?" udbrod Powitz forbavset.
„Jnat mens jeg gik omkring udenfor vore
Forposter, som jeg ofte har gjort, naar jeg ikke
kunde sove, saae jeg en Mand stige nd af en
Baad ved Flodbredden, og liste sig op mod Leiren
og Krattet. Han var indhyllet i en stor Kappe,
der skjulte hans Ansigt, og jeg sneg mig efter
ham. Underveis tabte han sin Dolk, her er den,
— jeg kjender den saa noie, Du ogsaa, — se blot,
paa Klingen staaer indridset: I100 sn8e
useavi. Det er den samme Dolk Fader gav
Morbroder den Aften vi reifte hjemmefra."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
