Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
under ethvert Vindstod og var ikke lcenger istand til
at lede Muldyret, en Uleilighed, som ogsaa Ratino
villig paatog sig.
Pludseligt foer et langtrukkent Hyl hen over
Bjergene, atter et og derefter en Larm og et Bulder
som af en umaadelig Kanonsalve.
»Stig af, stig af!« raabte Ratinoog standsede
Muldyrene, ,,hurtig, kryb i La- inde rinder Klippen.«
»Stige af!« gjentog Povitz, »det er umuligt i
den dybe Sne. Mit Barn vil ikke kunne udholde
det.«
»Det maa saa være,« vedblev Foreren bestemt,
idet han, uden at agte paa Generalens Ord, loftede
Gazela ud af Sadlen og drog hende med sig ind
under en fremspringende Klippe. Der var noget saa
koldblodigt og bydende i hans Adfaerd, at Hardem
berg og Povitz uden flere Indvendinger øieblikkeligt
adlod hans Villie, og hele Selskabet trængte sig
sammen under Klippen.
Strax efter fulgte et nyt Vindstod, som i
Styrke og Heftighed overgik de tidligere; Bjerget
syntes at ryste i dets Grundvold, det sukkede og
stonnede omkring dem, det skreg og hylede hen over
deres Hoveder, som naar Nogen i Dodsangst raaber
om Hjælp, stedse vildere og mægtigere, et hundred-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
