Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
— Een af Jer kan jeg maaske bære op igjennem
Kloften, itke begge.«
Et Stykke borte lod atter Ratinos gjennem-
trængende og jodlende Skrig, strax efter kom han
selv tilsvne foran Muldvrene, der krobe op ad Bjer-
get som to Katte, efter dem rullede den lose Sne
ned til alle Sider.
»Kommer De saa, Excellencerl« raabte han.
,,J den velsignede Jomfrnes Navn, stig dog op.
Det begynder at træffe sammen i Svd igjen; dan-
ner der sig en ni) Hvirvel, ere vi forlorne alle-
sammen. «
»Dn skal hjælpe Gaze"la,« sagde Povitz bonligt,
,,jeg vil blot hvile mig ·lidt,’" saa folger jeg efter Ier.«
»Neil« svarede Gazela, da Hardenberg gik hen
til hende, »her gjælder det om min Fader, forst
ham, for De rækker Armen til mig. Der maa dog
være en Grændse for al Egenkiærlighed.«
Hardenberg studsede. ,,De er svagere og mere
lidende end Onkel,« bemærkede han dreinpet og bøiede
sig over mod hende. — ,,Om en Time falder Mørket
paa, — hvis De bukker rinder inden jeg kommer
tilbage !«
Hun hæftede sine store Øine paa ham, de lvste
og straalede, hun rystede paa Hovedet med et sorg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
