Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Haanden. Nede i Gaarden var Skytten og Hunde-
vogteren ifærd med at asrette nogle unge Jagthunde.
Skytten gik og trak en udstoppet Hjort hen over
Gaarden, den skulde Hundene gribe i Halsen paa et
bestemt Sted, der var betegnet ved en Plet af frisk
overstroget Blod, naar det lykkedes dem, bleve de
kjirrtegnede og fik et Stykke kogt Kde til Belønning
lykkedes det ikke, knaldede Laust Pallesen Due med sin
Pisk og rev sig iHaaret; Jcegeren bandede, Vogteren
pryglede, Hnndcne skreg og under et af disse Optrin
lod Hr. Manderup sig tilsyne i Porten.
Da Laust Pallesen saae ham kastede han Pisken
og raabte til Skytten, at nu var det vist bedst, de
opsatte Forretningen for den Dag. »Luk Hundene
ind og sy os Hjortens pjaltede Skind sammen, til vi
skal skole dem imorgen, men Sultan er et Asen, han
har gjort sine Sager daarligt og skal intet have at
ade.« Derefter tonite han den sidste Rest iViinkandcn,
gik ned og bod sin Broderson velkommen.
»Hvor lille Manderup seer sortrirdelig og muggen
ud,« sagde han. »Hvad er der iveien med·Dig?«
»Jeg er ilde tilmode,« svarede Manderup Due,
»og har stor Sorg i disse Dage, men det er bedst, vi
gaa indenfor, Farbroder, saa kan vi tales ved om det.«
»Aa nei, aa nei! lad os heller sætte os i Skyggen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
