Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Nedenfor Vorgstuens Vindue gik en Svalegang
as udskaaret Egetræ, hvor Herskabet tilbragte de
varme Sommeraftener, og hvor der denne Morgen
var trukket Snore til Vask.
Jan Gyge stod midt paa Ridebanen og knaldede
med en Pisk, medens en af Karlene lod en Hest
løbe rundt i en Line Viben syntes ikke om hans
Ydre den foregaaende Aften, i Dagslyset forekom
det ham endnu ubehageligere, hans brune Læder-
kollert var falmet og asslidt i alle Somme, hans
lange, magre og koparrede Ansigt blev vanziret af
to smaa, mørke og skulende Øine der bestandig søgte
at undgaa den, han talte med. En anden Eien-
dommelighed hos Gyge var en stor, rød Næse, som
det mindste Tryk var istand til at bevæge, saa at
den kom til at sidde skcevt i Ansigtet, hvilket gav
ham et forunderligt comisk Udseende. Dette skete
saameget oftere, fordi han havde den Vane, naar
han tænkte eller grublede over noget, at sætte Bege-
fingeren mod chesetippen, og derved bragte den ud
af sin naturlige Stilling, hvortil den først efter en .
Tids Forløb, og ligesom uvillig, igjen vendte tilbage.
,,Der har vi Jan Gyge," sagde Kap. »Han
passer min Hest og kan fange Fugle, ligesom Du."
»Og der har svi nok Junker Habenix fra de
ssis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
