Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Jan stod op med synlig Møie, tog Lygten ned
fra Krogen og svøbte Kappen om sig. — »Hvis J
siger det til Gorres Ratlov, gjør J mig ulykkelig-«
sagde han klynkende.
»Ti blot stille og gaa, Du røber jo Dig selv
med al den Snak. De kan høre deroppe, at Du
taler.«
Jan gik, Viben fulgte efter og ventede til han
havde lukket Kjælderdøren· ,,Laan mig saa Nøglen,«
sagde han. Derpaa steg han op i Træet igjen og
krøb ind ad Vinduet i sit Kammer.
Næste Morgen, da han kom ned i Gaarden, stod
Jan Gyge ude paa Rendebanen. Han tog Huen
af og hilste paa Vilien med sit venligste Smil.
»J har vel ikke talt Noget om det inat?«
spurgte han ydmygt.
»Nei,« svarede Viben, »jeg har Intet sagt. Gaa
ind og hent Kaarderne, nu skal I lære mig at
fægte.«
Fra den Dag øvede Viben sig hver Morgen i
at bruge Kaarden. Han blev snart en dygtig Fægter
og·lærte efterhaanden alle sin Mesters Kunstgreb·
Jan lærte ham ogsaa at ride og tumle en Hest,
han var bestandig opmærksom og forekommende og
fremkom med tusinde Forsikringer om sin Hengivenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
