Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
være Himlen ligesaa nær i Ditmarsken som ethvert
andet Sted.« — Dermed gik han.
Mængden, som kom sammen for at høre ham
den Dag, lod til at være langt talrigere end nogen-
sinde før. Alle Pladser bleve optagne fra den tidlige
Morgen, Folk trængte hverandre, larmede og sloges’
tilsidst for at naae indenfor Kirkedøren· Ude blev
der stillet Stiger ind til Muren for at krybe op i
Vinduerne, og paa Kirkegaarden stod en talrig Skare
Kvinder, der havde bragt deres smaa Børn med,
og løftede dem op i Armen, da Henrik kom forbi,
for at han skulde lyse Velsignelse over dem.
Strax efter Middag samledes en anden Skare
omkring Augustinerklosteret, Nogle i Nustning, Andre
med en lille Jernplade i en Rem over Brystet, men
Alle bevæbnede Prior Augustinus lod til at være
velseet blandt dem, han gik omkring og talte til de
forskjellige Klynger, smilede og havde Noget at sige
Enhver. Hvad disse Mennesker vilde, og hvor de
kom fra, vidste Byfolkene ikke at forklare. De Fleste
vare Fremmede, uden noget kjendt Mærke, blot det
var øiensynligt, at deres Hensigt ikke kunde være
fredelig, og at deres Antal tiltog efterhaanden som
det led mod Aften-
Medens Viben førte Henrik Zytphen hjem til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
