Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
bage støttede Viben sig op mod Skranken, rank og
dristig, med et roligt Smil omkring Munden og en
dyb Rynke over Øinene, som modsagde Smilet.
Bartel saae ikke paa ham, men følte dog, at hans
Broder betragtede ham saa skarpt og gjennemtræn-
gende, at ikke en Mine, maaske ikke en af hans
Tanker undgik ham. Under Indflydelse af dette
Blik stod denne ærlige Natur bøiet og sammenknuget
i den heftigste Sjælekamp, og det hjælpeløse, klagende
Udtryk i hans Ansigt var Aabenbarelsen af alle de
Pinsler, han led. Tilfældet vilde det saaledes, at
han her ikke blot maatte dømme, men at hans
Stemme tillige skulde gjøre Udslaget i Dommen.
Enhver Beslutning stod stille for denne Overbevisning
De Andre ventede paa ham, han hørte sit Navn
blive nævnet, Alt drev ham til Handling Pludselig
forandredes hans Ansigt, en bestemt Villie viste sig
deri, han vædede de tørre Læber med Tungen og
udbrød:
»Jeg stemmer imod min Broder Viben.«
Den Røst, hvormed han sagde dette, lød huul
og klangløs, men blev dog hørt til den yderste Ende
af Salen. Han vaklede henover Gulvet, Alt blev
mørkt for ham, hans Øine lukkede sig, og han greb
med begge Hænder fat i Skranken for ikke at falde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
