Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
»De løbe deres Vei,« mumlede han, lad dem
det, — saadan vilde min Fader ogsaa have handlet."
Næste Morgen var Landsskriverens Gaard ned-
brændt til Grunden. En tæt og knælende Rog ved-
blev endnu at stige op fra de sammensunkne Mum-
dynger, mellem hvilke sorte, forkullede Bjælkestykker
og et enkeltstaaende Jldsted ragede iveiret· Fra de
nærmeste Byer strømmede Folk ned til Engene
Nogle dannede ørkesløse Kly«nger, medens de lode
sig fortælle, hvad der var hændet, Andre havde
travlt med at udfinde deres savnede Slægtninge
mellem de Lig, som Arbeiderne droge frem af Gruset
og derefter lagde i en Række hen under Piletræerne.
Historien om den røde Gaard udbredte sig i hele
Ditmarsken, der blev digtet Sange om Kampen.
Overalt gav den Fredloses Bedrifter Stof til Sam-
taler, Enhver havde Sit at fortælle og føiede efter
egen Opfindsomhed sin lille Brokdeel til det Skete.
Medens Vibens Navn saaledes, mere frygtet og
hadet end for, lød fra Alles Munde, lod han selv
til at være sporløst forsvunden, efter Kampen i
Landsskriverens Gaard havde Ingen seet ham i
Ditmarsken. Jerremen skikkede flere Gange en talrig
Hob af Byfolkene ned til Skovene ved Offenbyttel,
som Dik Boikens forklarede skulde være Landssjendens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
