Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
til hvis Hertugindekrone der iaften var hestet et
Brudeslør og en let Krands af hvide Orangeblomster.
Ingen Hylding, intet Udbrud af Beundring kunde
være bedre anbragt end de, der ødsledes paa denne
fine og yndige Skikkelse, hvis Hoved bagtil var
halvskjult af en uhyre, solderig Halskrave, og hvis
Figur næsten syntes at forsvinde under de stive og
knitrende Folder af en hvid Atlaskes Robe· Hun
deltog livlig i sine Veninders Samtale, gav Smil
for Smil, medens Udtrykket i hendes Ansigt vedblev
at være roligt og uigjennemskueligt. Der hvilede
en fornem Adel og Værdighed over hendes blode
Træk, en Vlidhed og Fatning, som lod formode, at
hun havde taget sit Parti og fra nu as var beredt
paa at underkaste sig alt hvad Fremtiden bestemte
for hende. En opmærksom Iagttager vilde af og
til have kunnet bemærke en let nervvs Skjælven,
der syntes at gjennemsare hende, et Udtryk af
Mathed blev da synligt i hendes Øine, medens de
stirrede fremad for sig som i et uendelig tomt og
indholdsløst Rum, hendes lille, hvide Haand trykkede
sig fastere om Elfenbensviften, et Kunstværk, der
bar hendes Families Vaaben. — Maaske var det
en ubetvungen Længsel, der i et af disse Øieblikke
vaagnede, maaske en paatrængende Tanke, hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
