Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
se ham straffet, men ikke, hvorledes J kunde tro, at
møde ham hos mig, i denne Kreds-.«
»Da jeg kjørte herind, hørte jeg to Skud og
saae en Mand segne om i Skyggen, hvor Veien
dreier forbi Havemuren Skulde det kunne have
været ham?« .
»Hvem veed det?" svarede Baronen med en
tiltagende Forlegenhed »Det var maaske kun en
af disse Krybskytter, som luske om her i Egnen.«
»Maaske!« gjentog Gyldenlove og vendte sig
mod en Anden.
Helene havde hørt Alt. Da Gyldenlove forlod
Baronen, traadte hun hen til Ahrensberg, bleg og
skjælvende »Det er ham,« hviskede hun, »han er
fangen, saaret, maaske dræbt-«
Baronen smilede, han havde faaet sin Sikker-
hed tilbage, han greb Helenes Haand og udbrød
dæmpet: »Fat Eder, mit kjære Barn, Alles Øine
hvile paa Eder. J glemmer Jer jo selv.«
»Hvad glemmer jeg? At jeg har haabet paa
ham, troet paa ham fra den første Aften, jeg
drog ham ud af hans Fædres Ruin, at jeg har
fulgt ham Dag og Nat med mine Ønsker, med
hver en lønlig Tanke. Ak, Hr. Baron! Alt andet
kan jeg glemme, ikke det.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
