Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
»Ter gives intet Bevis-, ingen anden Sikkerhed
for denne Sum end Baronens eget frivillige Ord,
Rosenkrands vidste nok, hvor trygt han kunde stole
paa et Venskab, der havde havt fyrretyve Aar til
at rvdfaestes i. Den hele Sag skulde ogsaa efter
Baronens Ønske vedblive at være en Hemmelighed
for alle Uvedkommende, —— men der gives Hand-
linger, saa ædle og ophøiede, at de ikke blot tjene
en Mand til Forherligelse, men ogsaa en Samtid
til Efterligning, derfor vover jeg at kundgjore
Historien for Alle.«
»Den Mand er gal,« sagde Ahrensberg ,,Han
veeh ikke, hvad han siger.«
»Jeg veed, at J drog den unge Dame ud fra
trange Kaar, hun skylder Eder Alt. J har vaaget
over hende, — som J lovede hendes døende Fader.
J har iaften aldeles frivilligt givet hende den Arv
tilbage, der blev Eder betroet. — Er det ikke Ret, at
Venner og Frænder bør vide Besked derom, for at
kunne takke Eder, — som J fortjener?«
»Hundrede tusinde Rigsdaler-O gjentog Gyl-
denlove
»Ja, og saa dette lille Papir,« sagde Daniel,
idet han viste Ahrensberg et aabent Brev og der-
efter rakte det til Gyldenlove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
