Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
heller. Hun holdt sig inde i fine Værelser ved et
af Vinduerne, og saae ud paa Veien op mod Bjergene-
hvor Løvet af Bøge- og Birketroeerne nu stod rød-
brunt og falmet mellem de mørkegrønne Graner·
Efterhaanden som det led mod 9 interen og Ensom-
heden omkring Villan tiltog, blev hun svagere,
mere afiræftet, og sygnede hen, som en afbrukken
Blomst. Fyrsten kom og gik, spurgte, uden at faae
Svar lod lægge Tæpper paa alle Gange og stre-
Ha lm ude Paa Veien, han red selv efter Lægen fra
To nlouse og foreslog at hente endnu en tredie fra
ari3, han var et Billede af en troftesl øs- Fader.
J denne lange Sorgens Tid førte dog to Per-
soner i Fyrst Rumanoffs Omgivelser et særdeles til-
freds og lykkeligt Liv, det var Amon og Ojita·
Nogle Dage efter Hændelsen ved Steenskredet, havde
Drengen været nede paa Klippev, og derfra bragt
Fyrstindens glemte Hat, hendes Handsker og Ride-
pisk tilbage. Han lod sig melde i Hotellet, og for-
langte Fyrstinden i Tale, men blev afviist; dermed
lod nu Amon sig ikke noiez da han hørte, at Wanka
var syg, tonede han og posterede sig ligeoverfor
Vinduerne, til hun blev bedre, faa meldte han sig
paany, hilste fripostig fra Lionel, og fik Lov til at
komme ind. Amon var et godt Hoved, han deelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
