Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forsten bukkede, saae fra den Ene hen til den
Anden, han var igjen bragt ud as sin rolige Fat-
ning, — denne Operasanger tog bestandig Alt med
Storm. Lykkeligviis var Mylord mere besindig,
han saae sig om, hilste gjentagende og dvælende,
og talte derefter langsomt og med hele den vel-
lydende Betoning, der er Englcenderne saa egen,
naar de betjene sig af et fremmed Sprog.
»Jeg har lovet, at tale denne Herres Sag,«
ytrede han, efterat have afslaaetj den Stol, Runianoff
pegede paa. »Han elsker Deres Hoiheds Datter, og
mener, at ogsaa hun nærer nogen Godhed for ham;
det skulde være mig kjært, meget kjært, hvis jeg
kunde virke noget til at fremme min gode Vens-
Ønske«
»Mylords5 gode Ven synes at glemme, at
Fyrstinde ananoff tilhører en Slægt, der for tre-
hundrede Aar siden bar Rusland-3 Scepter og Krone«
»Jeg veed det,« svarede Lorden, »men trehnn-
drede Aar, det er ikke længe, ikke meget længe siden-
jeg troer vist, Herrens Slægt der er noget ældre,
fra 945 mene Nogle, men fra Aar 1000 er den da
ganske vis og bevisl«ig.«
»Hvad er vel det for en Slægt?" spurgte
Fyrst ananoff heftig. »Paa hans Kort har jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
