Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Stykke op ad Floden, der hvor Hassel-
buskene om Sommeren stod som et tæt, dunkel-
grønt Hegn, steg der til Tider en let, blaa Røg mod
Himlen. Det saa ud, som om Røgen kom ud af den
stejle, næsten lodrette Brink over Vandet. Der var
intet paafaldende derved. Fiskere og Vandrings-
mænd holdt sig til Floden og tændte deres Lejrild,
hvor de var hjemme for den Dag. Men Røgen, der
paa Døgnets forskellige Tider hele Sommeren igen-
nem steg op fra Pynten under Nøddeskoven, ty-
dede paa, at en Vandringsmand havde taget fast
Ophold paa det Sted og havde fundet Behag i det,
siden ikke engang Efteraarets kolde Nætter fik
■ham til at flytte. De færreste vidste, hvem der
havde slaaet sig ned derude under Brinken. Det
var ikke saa ualmindeligt, at det kunde gøre Folk
nysgerrige. Fedja havde derfor ikke været bebyr-
det af uvedkommendes Opmærksomhed hele Som-
meren. De faa, der vidste, at det var ham, der
holdt til derude, havde ikke noget særlig at tale
med ham om, og de andre, der kom forbi, fore-
trak at gaa deres egne Veje.
Forøvrigt havde Fedja ikke anlagt sin Sommer-
bolig videre tilgængeligt. Om Foraaret, da Floden
begyndte at falde, havde han lagt Mærke til, at
Vandet havde skaaret et dybt Snit ind i Pyntens
stejle Skrænt. Og da Vandet lidt efter lidt sank,
kom der en underjordisk Løbegrav tilsyne, stor
nok til, at en Mand kunde sidde i den og have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
