Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sprættede Maverne op paa Mesters Familie . . . .
Det er meget slemt .. . .
Munken satte sig pludselig op i Sengen. Han
bed Tænderne haardt sammen og støttede med
Armene. Nede i den anden Ende af Rummet var
Sygeplejersker ifærd med at klæde En af, der
skulde bæres ud til Forbinding. Fra en lang Række
Senge stønnede og jamrede det uafbrudt. Nogle laa
fuldt paaklædte og ventede, andre var allerede
iført Hospitalsskjorter.
<
— Kom herop, Søstre! . . . . raabte Munken, og
det blev med et stille i Barakken, som om de syge
gav sig til at lytte efter denne hæse og haarde
Stemme.
Søstrene saa til den Side, hvorfra Stemmen
kom, og fortsatte igen deres Arbejde.
— Kom herop til mig, siger jeg! — raabte Mun-.
ken endnu højere.
En af Søstrene nærmede sig uvilligt:
— De maa virkelig have Taalmodighed, til Tu-
ren kommer til Dem.
— Til Helvede med Jeres Taalmodighed! ■
—
svarede Munken tænderskærende. — Hvor er
Overlægen? Jeg vil tale med Overlægen!
— Naar De bliver bragt ind til Forbinding, kan
De tale med ham. Underlægen har sagt, det skal
gaa efter Tur uden Persons Anseelse.
— Kom med Overlægen! Straks! Ellers staar
jeg op og gaar ind til ham, om saa Tarmene slæ-
ber efter mig ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
