- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
5

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(i

»Fædre og Sønner begyndte indenfor hvert enkelt af disse
Huse, en Strid, som sædvanligt endte med en
Familietragedie eller med et natligt Besøg af Begerings-Politiet. For
halvtredsindstyve Aar siden tænkte man ikke paa noget af
den Slags; alt var roligt og uforandret - i hvert Fald paa
Overfladen.

I dette gamle Staldmester-Kvarter blev jeg født 1842, og
der tilbragte jeg de første femten Aar af mit Liv. I Løbet af
den Tid solgte Fader det Hus, hvori min Moder døde, og
købte et andet, men ogsaa det solgte han, og vi tilbragte nu
liere Vintre i lejede Huse, indtil han fandt et tredje, som nu
endelig var efter hans Smag, og som kun laa et Stenkast fra
den Kirke, hvori han var bleven døbt — stadig i det samme
Kvarter, som vi kun forlod om Sommeren, naar vi tog til
vort Gods paa Landet.

II.

Det første taagede Minde fra min Barndom er, at vi
Børn paa en underlig Tid af Døgnet blev førte ind i et højt,
rummeligt Sovekammer, hvor Moder laa i en stor Seng, ved
hvilken vore smaa Stole og Borde var stillede hen —
Bordene v ar appetitligt dækkede med Slikkerier og Syltetøjer i
smukke Glasskaale. — Moder laa for Døden af Brystsyge.
Førend hun for stedse skulde skilles fra os, havde hun ønsket
at have os om sig, at kærtegne os og for et Øjeblik at føie
sig lykkelig ved vor Glæde, og havde arrangeret det lille
Traktement ved Siden af sin Seng, som hun ikke mere kunde
forlade. Jeg husker hendes blege, smalle Ansigt og de store,
mørkebrune Øjne. Hun saa paa os med et kærligt Smil,
opfordrede os til at spise og til at klatre op paa hendes
Seng; saa brast hun pludselig i Graad og begyndte at hoste,
og vi blev førte bort.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free