- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
26

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

overensstemmende med sin Stilling i Samfundet, hvilket vil
sige saa meget som, at hans Hus altid var i Stand til at
modtage et hvilket som helst Antal Gæster, og førtes paa en
stor Fod. Familien bestod af otte, til Tider ti eller tolv
Medlemmer, men et Antal af halvtredsindstyve Tjenestefolk i
Moskow og en halv Gang saa mange ude paa Sommergodset
blev betragtet som det passende — ikke en eneste for mange.
Fire Kuske lil at passe et Dusin Heste, tre Kokke til
Herskabets Køkken og to lil Tyendets, tolv Tjenere til at varte
op ved Middagsbordet (én bag hver Stol og et Utal af
kvindeligt Tyende — hvorledes kunde vei nogen hjælpe sig
med mindre?

Dertil kom, at det var enhver Godsejers Ærgerrighed, at
alt, hvad der anvendtes i Husholdningen, blev tilberedt eller
forarbejdet af hans egne Folk.

»Hvor Deres Piano dog altid er godt stemt! Det er
formodentlig Hr. Schimmel, der er Deres Klaverstemmer?« kunde
f. Ex. en Gæst bemærke. I dette Tilfælde at svare: >Nej.
jeg bar min egen Klaverstemmer,« var efter den Tids Begreber
det korrekteste. Eller det kunde hænde ved Middagsbordet,
naar der ved Slutningen af Maaltidet serveredes en særlig
kunstfærdig Iskage, at Gæsterne udbrøde: »Hvilken mageløs
Tærte! Jeg er overbevist om, at den skyldes Trernblés
Kunst!« Naar Svaret saa lod: »Nej, den er lavet af min
egen Konditor, der er en Elev af Tremblé!« vakte det
almindelig Beundring.

At lade sine Broderier, sine Seletøjer og sit Bohave,
kort sagt alt. låve af sine egne Folk var den rige og ansete
Godsejers Ideal. Saa snart Tjenestetyendets Børn var blevne
ti, elleve Aar gamle, sendtes de som Lærlinge til en eller
anden tin Butiksforretning, hvor de blev fem eller syv Aar.
Her tilbragte de deres meste Tid med at feje, løbe Ærinder
og faa Prygl, og jeg maa tilstaa, at kun meget faa af dem blev
Mestre i den Kunst, som de skulde lære. Skrædderne og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free