- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
68

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68

Udsigt til at blive Adjudant hos Kejseren selv eller hos en
af Storfyrsterne, med andre Ord, en glimrende Karriere laa
efter al Sandsynlighed foran ham. Intet Under derfor, at
Forældre satte alt ind paa at faa deres Sønner optagne i
Pagekorpset, selv om del skulde ske paa Bekostning af
andre Kandidater. Og nu, da jeg var kommen indenfor
denne mægtige Institution, kunde min Fader give sine
ær-gærrige Drømme frit Spillerum.

Skolen var delt i fem Klasser, af hvilke den højeste var
den første og den laveste den femte; det var bestemt, at jeg
skulde ind i fjerde Klasse. Imidlertid viste det sig ved
Overhøringen, at jeg ikke var tilstrækkelig sikker i Decimalbrøk,
og da der desuden det Aar var fyrretyve Elever i fjerde
Klasse, medens der kun var tyve i femte, blev jeg sat i den.

Jeg følte mig umaadelig krænket ved denne Bestemmelse;
det var i og for sig med Uvilje, at jeg traadte ind i en
militær Skole, og nu skulde jeg oven i Købet blive der i fem
Aar i Stedet for fire. Hvad skulde jeg dog i femte Klasse?
Jeg kunde jo alt i Forvejen. Med Taarer i Øjnene
beklagede jeg mig for Inspektøren ved Undervisningsafdelingen;
han svarede mig med et Smil: »De husker vei nok, hvad
Cæsar sagde: Det er bedre at være Nummer et i en Landsby
end Nummer to i Bom!« Men jeg sagde hæftigt, at det var
mig ligegyldigt, om jeg var den allersidste, naar bare jeg jo
før jo hellere kom hort fra Skolen. »Maaske vil De dog,
naar De har været her en Tid, komme til at synes om
Skolen,« sagde han roligt og var fra den Dag altid venlig
imod mig. Overfor Læreren i Arithmetik, der ligeledes
forsøgte at trøste mig, svor jeg ved min Ære, at jeg aldrig
vilde kaste et Blik i hans Lærebog — »og dog skal De faa
I.ov til at give mig de bedste Karakterer!« tilføjede jeg, og
holdt ogsaa mit Ord. Men naar jeg nu tænker paa disse
Optrin, kommer jeg til den Slutning, al jeg ikke maa have
været nogen særlig let Elev, og jeg føler ogsaa, at jeg har al

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free