- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
110

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110

sammen ud paa Nevaen og tilbragte ofte hele Nætter paa
Floden, eller vi tog med Fiskerne op i den finske Bugt og
beundrede den melankolske nordlige Nat, hvor Morgenroden
modes med den nedgaaende Sols sidste Purpurskær, og hvor
man ved Midnatstid kan læse en Bog ude i fri Luft.

Ved mine Besøg i Fabrikerne blev min Interesse vakt
for stærke og gode Maskiner, og jeg begreb den Poesi, der
kan ligge i et Maskineri.

I vore nuværende Fabriker ødelægger Maskinerne
Arbejderen, fordi han bliver en livsvarig Slave af en bestemt
Maskine og aldrig noget mere ; men dette skyldes udelukkende
den daarlige Organisation og kan ikke falde tilbage paa
Maskinen selv. Overarbejde og livsvarig Ensformighed er lige
galt, hvad enten Arbejdet udføres med Haanden eller med
Maskinen; men bortset fra disse Mangler forstaar jeg tilfulde
den Glæde, en Mand kan fole ved Bevidstheden om sin
Maskines Styrke, dens Arbejdes intelligente Karakter, dens
Bevægelsers Ynde og den Akkuratesse, hvormed den udfører sit
Arbejde.

Ogsaa Musik spillede en stor Rolle i min Udvikling, og
jeg oste af den næsten endnu større Glæder end af Poesien.
Paa den Tid fandtes der ikke nogen russisk Opera; derimod
var den italienske Opera med sine mange
Forsterangs-Stjærner en yndet Institution i St. Petersborg. Da
Primadonnaen blev syg, stod Folk i tusindvis, navnlig Ungdommen,
til langt ud paa Aftenen foran hendes Bopæl for at faa
Meddelelserne om hendes Belindende. Hun var ikke smuk, men
saa snart hun sang, blev hun saa skøn, at Masser af unge
Mænd var dødeligt forelskede i hende, og da hun døde, lik
hun en Begravelse, større end man hidtil havde set i
Hovedstaden. Byen var dengang delt i to Lejre, dem, der
sværmede for Italienerne og dem, der foretrak den franske
Komedie, hvor den fordærvede Olfenbachske Smag, der nogle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free