Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
det ret godt, saa længe det var Dag: Prammene blev af den
stærke Strom baarne rask ned ad Floden, og mit uerfarne
Mandskab havde ingen Interesse af at lobe os paa Grund —
det vilde kun give dem mere Arbejde. Da Morket faldt paa,
skulde vore tungt lastede Fartøjer bringes ind under Land
for at fortøjes Natten over; men en af Prammene, der var
et godt Stykke forud for den, jeg var ombord paa, standsede
ikke, før den lob lige paa en Klippe ved Foden af et
umaade-ligt hojt og stejlt Bjærg. Der stod den nu uden at rore sig,
medens Vandet, der var voxet ved de stærke Regnskyl,
hurtigt sank igen. Det var ikke muligt for mine ti Mand at
rokke den af Stedet. Saa roede jeg ned til den nærmeste
Kosakby for at faa Hjælp og sendte samtidig et Bud til en
Ven af mig, en Kosak-Oflicer, der boede i Nærheden, og
som havde megen Erfaring i den Slags Ting. Morgenen
kom og med den et Hundrede Kosakker, Mænd og Kvinder;
men der var ikke Tale om, at vi kunde faa Prammen bragt
til Land for at faa den ladet om — og saa snart vi forsøgte at
faa den flot, gik Bunden itu, og Vandet strammede ind og tog
Saltet og Melet med sig. Til min Rædsel opdagede jeg, at
Masser af smaa Fisk svømmede gemytligt omkring i mit Skib,
og der stod jeg og vidste ikke mine arme Raad. Der gives
i saadanne Tilfælde et meget simpelt Middel: man skal tage
en Sæk Mel og lægge over Hullet, den antager snart Fonn
efter dette, og den Skorpe, der dannes af Melet og Vandet,
er stærk nok til at forhindre Vandet i at trænge ind; men
ingen af os vidste dette. Til alt Held signaliseredes i dette
Øjeblik en Bark, der kom ned ad Floden. Svanen, der
bragte Lohengrin, blev ikke hilst med storre Fryd af den
fortvivlede Elsa end det store, grimme Fartøj nu blev af mig.
Den fine Taage, som i den tidlige Morgen endnu laa over
den smukke Shilka Flod. forhøjede Øjeblikkets Stemning. Det
var min Ven Kosak-Officeren, der efter min Beskrivelse af
Situationen, strax havde forstaaet, at Prammen ikke var til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
