- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Første Del /
152

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152

Lad dem faa en ekstra naar de kommer ned og har klaret
Dækket.

Flagskipper Stormbom sagde, idet han lagde sin Haand
paa sin gode Ven Styrmandens Arm:

— Jeg er vis paa, at min Madam staar der mellem de
andre Sjæle, men hun maa være taalmodig, Stakkel, den
gamle forude ser nok oprømt ud, og det har han ogsaa
Grund til, for takket være min Rektifikator, er Gutterne flinke,
men Landlov er der ikke at tænke paa i Dag. Naa, Mutter
er en gammel Sømandskone, og véd nok, hvad Subordination
vil sige. Hun synes vel at det er morsomt at se Fregatten,
som hun véd, jeg er ombord paa.

— Ja, det nøjes hun vel nok med til en Begyndelse,
svarede Styrmanden med et godmodigt Smil, men naar hun
i Morgen omfavner Farbror, og kigger i Dine Kister, finder
hun nok noget, der sætter hende i bedre Humør, som f. Eks.
den smukke Tepotte, der staar paa venstre Haand af Bambus
Ole.

Men foruden den gamle Stormbom var der ogsaa en
anden, for hvem Ankomsten til Gøteborg havde en vigtig
Betydning.

Georg havde aldrig følt Længselens Magt saaledes som
nu, da han nærmede sig Maalet. Hans Bryst svulmede ved
Tanken om, at der kun var nogle faa Dage til, han skulde
gense sin Fader. Og hvorledes levede han nu? Georgs egen
glade Følelse vilde saa gærne laane Faderens Billede et
Glimt af Lykke. Dernæst fløj hans Tanker til hans lille
Gudinde paa Strand; hvor liun maatte være vokset. Og saa
norske Fanny, og Kristiblodsdraaben, og Vedbenden, blandt
hvis Stængler Moderens smukke Lokker saa ofte havde
flagret.

Nu sukkede Georg tungt og dybt. Det lille Kammer
var nu tomt, det Kammer, som hun havde beboet.

Men han løsrev sig fra denne sørgelige Erindring, for
atter at lade Tankerne dvæle ved lysere Minder.

Andre Billeder fremmanedes, Karolus, den kære, kære
Karolus, Fa’r Elias, lange Jan, Mo’r Malene, smukke Johanne
og »Frisejleren« — »Frisejleren« først og sidst Og naar han
endvidere tænkte paa, hvorledes Faderen vilde nikke Bifald
ti! hans Fortællinger og Karolns med store Øjne og nogle
kraftige Ord ryste hans Haand, naar han tænkte paa dette,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/1/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free