Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
— ja vist skal hun I Nej, aldrig i Evighed, Fanny har nok
bedre Smag end som saa.
Og for at faa dette Haab bekræftet, lokkede Georg
Hunden til sig, saa den i Øjnene og spurgte den, medens han
tillod Hr. »Kom« at lægge Forpoterne paa hans Knæ:
— Hvad tror Du? Vil Fanny gifte sig med Ture Gran?
Lad mig nu se, at Du giver et forstandigt Svar.
Men »Kom« syntes ikke tilbøjelig til at ville forestille
Orakel, han befandt sig saa godt i den Stilling, han indtog,
at han forblev fuldkommen ubevægelig.
Ærgerlig herover gav Georg den en Tilrettevisning,
hvorpaa han gentog sit Spørgsmaal, som Hr. »Kom« nu, arrig
over det uventede Traktement, besvarede med en
ondskabsfuld Knurren.
— Sesaa, udbrød Georg, som ansaa dette for et
lykkeligt Omen, jeg vidste nok, at Du havde Forstand; Du blev
vel altfor overrasket til straks at kunne give noget Svar. Du
er en prægtig Hund, at Du viser Tænder ad et saadant Parti.
Jeg er heller ikke utaknemmelig ... Se her — fra Bordskuffen
tog han en Tvebak, som han havde gæmt fra sin sædvanlige
Morgenportion til Kaffen.
Men nu vilde Ulykken, at Madam Rebekka helt uventet
traadte ind ad Døren og saa dette Uvæsen.
— Hvad i Herrens Navn, udbrød hun, skal han være saa
ødsel at give Hundehvalpen Tvebakker. Jeg vil, min Sandten,
sige ham, at det koster for meget at købe Hvede og bage
Tvebakker til at holde saadan Hus med.
— Jeg har jo gæmt den fra min egen Portion, svarede
Georg formildende. De Lommepenge, De giver mig, Madam
Stormbom, er for faa til at jeg kan holde Hunden med
Tvebakker paa anden Maade.
— Han maa takke Gud, min unge Herre, at jeg har taget
Pengene i Forvaring. Jeg paastaar, at der ellers ved denne
Tid ikke vilde have været mange tilbage. Gud ved,
hvor-ledes det vil gaa, naar han kommer ud paa egen Haand og
skal passe sig selv — jo, det bliver en rar Redelighed.
— Ja, det skal De nu ikke tro, Madam Stormbom; jeg
har saa udmærkede Anlæg for at blive en god Husholder, at
De bestemt vil blive stolt af mig. Og med Undtagelse af et
halvt Dusin ostindiske Kaffekopper, som jeg synes vilde passe
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
