52 Engelsk Udtale. Prøver, som engelske Fonetikere have anstillet dermed, endnu ikke at have opnaaet en absolut nøiagtig Gjengivelse af alle Sprogets Lyd’. Kap. II. Engelsk Udtale. Fra den almindelige Fonetik gaa vi nu over til den specielle engelske Udtale. Denne frembyder som bekjendt betydelige Vanskeligheder. Disse ligge dels i Lydene selv, dels i den inkonsekvente Orthografi, der medfører en Mængde tilsyneladende Undtagelser, hvor der i Virkeligheden er en regelmæssig historisk Udvikling; samme Lyd betegnes ofte paa en Mængde forskjellige Maader. Denne Inkonsekvense skriver sig fra en Blanding af det historiske Princip og det fonetiske. I Middelalderen var Skrivemaaden væsentlig fonetisk; det var ialfald Meningen at skrive efter Lyden, om man end var vaklende og famlende i dens Betegnelse. Men allerede tidlig indblandede sig her et historisk, traditionelt Element. Saaledes blev f. Ex. de angelsaxiske Tvelyd tildels beholdt i Skrift flere Aarhundreder efter at de i Udtalen vare blevne enkelte; i l4de Aarh. skrev man undertiden dead (saaledes Wycliffe, ældste Haandskrift, Matth. 2, 20 o. fl.) ved Siden af det almindelige deed, udtalt med lang e-Lyd; det var det angelsaxiske deád (efter Andre déad), der gik igjen. Denne Digraf? overførtes endog paa franske Ord som ease (fr. aise), please (fr. plais, Konj. plaise) hos Chaucer. I l6de Aarh. blev dette ea almindeligt for at betegne Udtalen ë i Modsætningtil ee, der betegnede Udtalen ī, saaledes great ags. greát, greet ags. grétan. Senere er Udtalen forandret, saa at ogsaa ea for største Delen er bleven i, men det 16de Aarh.s Orthografi er her 31 Academy 18 April 1878. Beretning om et Meøde i Philological Society 5 April s. A. «Mr. A.J. Ellis stated the results of his trial of the phonograph with Prof. Bell. He found that it could not at present be trusted to register properly all the variations of sound of the human voice. In reproducing s, o, e, it specially failed». ? Betegnelse af én Lyd ved to Tegn.