Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 Tillæg og Rettelser.
a forest or wilderness, is now an English phrase.» Alle disse Ord
tilhøre det i Indien almindelig udbredte Hindustani-Sprog. Andre
Ord stamme middelbart fra Indien, nemlig gjennem Zigeunersproget,
saaledes efter Bl. D. bamboozle; det turde dog være et Spørgsmaal,
om ikke Zigeunerne har dette Ord fra Engelsk; fremdeles pal eg.
Broder [heder ellers paa Zigeunersproget alm. pral ~ sanskr. bAräir];
Slang skal eg. være et Navn paa selve Zigeunersproget, som ellers
kaldes Romant; dette sidste Ord kommer ikke, som man har ment,
af Jat. Romānus, it. Románo, men rimeligvis af et indisk Ord!
Af Interesse er de Oplysninger, som 8I. D. giver om Ameri-
“ - kanismers Indtrængen i Engelsk; dette bemærkes f. Ex. ved
Artik-Jerne (a gone) coon, highfalutin, old hoss (vulg.), panis, rooster
[Hane], Sam [‘to stand Sam’ = to pay for refreshment or drink],
skedaddle [go off in a hurry], slick, soft sauder, stump. De
fleste af disse Udtryk ansees i England for meget vulgære; dog
bruges ‘stump orator’ ofte om Folketalere, og panis begynder at
faa Indpas, se p. 180. 8.8373 bemærker Udgiveren: «It is a curious
fact connected with slang that a great number of vulgar words
common in England are equally common in the United States; -and
when we remember that America began to be peopled two centuries
ago, and that these colloquialisms must bave crossed the sea with
the first emigrants, we can form some idea of the antiquity of
popular or street language.» . Dette er dog ikke nogen sikker
Slutning. Mange Udtryk er i England først senere komne -i Brug, men
har med Emigıianter cg andre «ngelske Reisende trængt ind i
Amerika. «Many words, owing to the caprices .of fashion or society,
! Academy 15 March 1875, Beretning om et Mede i Fhilological Society.
«Mtr. Leland read a paper on the Origin of the Gypsies. While agreeing with
Captain Burtcn that the Jäts of N. W. India had probably furnished the main
stock of the race, he also thought that the Luris (f Persia ar.d-the Doms, bad
greatly contributed to form it. He suggerted that the words Dcm (a male
gypsy), Domni (female gypsy). and Dcnmnipana (gypsyhocd), reappear in
the Erglish Rom, Rcmni and Rcmnipen, which have the same meanings.»
Denne Forklaring turde dog være tvivlecm. Egentlig betyder hos Zigeunerne
rom Mand, romni, romi Kvinde, Kone, romani Sprog. Pott, Zigeuner I, 40
sammenligner bl. a. sanskr. raman: «woman, wife, mistress», hvilket i nyere
Indisk simeligvis vilde blive romni. Prof. Miklosich's nyeste Arbeide over
Zigeunersproget (Sitzungsberichte der k. Akad. d. Wissenscbh., Wien 1878), hvor
han paaviser det rære Siægtskal med Dialektene i Käfiristäu cg Dardestän
(ved Indiens Ncordgianse), er desværre endbu ikke kommet hid; se Referat i
Academy 29 March 1879. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu May 28 21:21:37 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/enfilologi/0352.html