- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
75

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I STUBN VED SKJULSBOKLACK. FE
Men Sangen vedblev:

Den første Drik, hun af Hornet tog,
Hun glemte bort Himmel, hun glemte bort Jord.
Den anden Drik hun af Hornet tog,
Hun glemte bort Maanen, hun glemte bort Sol.

Nu tog en Haand i Dørlaasen. Den syngende stod i
Begreb med at aabne Døren. Og ligesom om hun anede,
hvem som var derinde, blev Tonerne saa klare og rørende,
at selv den mørke og triste Belgsting maatte skjule sit Hoved

i Haanden.
Den tredie Drik, hun af Hornet tog,
De skjønneste Løv, de bærer vel mig!
Hun glemte bort Fader, hun glemte bort Mor.
Thi hun bær" paa en lønlig Sorg.

Herunder aabnedes Døren, og en Kvinde viste sig i Dør-
aabningen. Hun syntes ikke at se nogen i Værelset. Hendes
Øine var aldeles udtryksløse og stirrede stivt frem for sig.
Hun var ikke længere ung, men hendes Ansigt udviste en
forgangen ualmindelig Skjønhed. Det lyse Haar bølgede om-
kring hendes Hals, og hun havde om Hovedet en Krans af
Eneris. En vid Kappe omsluttede hende, men den lod hun
falde, da hun traadte ind i Stuen, og man kunde da se hele
Skjønheden af hendes slanke og høie Figur. Hun var iført
et sort Skjørt, kantet med rødt og Sølvborder, og om Livet
havde hun ligeledes en sort Trøie med Sølvbroderier.

Da den sidste Tone døde hen, syntes en Gnist af Liv at
opklare de store Øine, der ligesom ved en magnetisk Kraft
rettedes paa den sønderknuste Mand ved Arnen.

Den sindsyge udstødte da et gjennemtrængende Skrig og
sank bevidstløs om paa Gulvet.

Herman ilede til for at løfte hende op, men Belgsting
skøv ham tilside og med en Forsigtighed, der grændsede til
Ømhed, og som man knapt skulde have ventet af den stærke
jernhaarde Mand, tog han hende paa sine Arme og bar hende
hen til Sengen, hvor den gamle Kvinde laa. Denne reiste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free