Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
gjør Regning paa mig samt ogsaa paa Peder Ulfsson her fra
Vermland, vi vil begge følge dig. å
«Tak, tak redelige Mænd», sagde Munken, «min Riden
gjælder mere, end hvad jeg nu kan sige, og hvad ti Heste er
værd. Sig blot til Engelbrekt, naar han kommer imorgen, at
jeg har taget en af hans Heste, og lad ham faa en af dine
istedet. Kanhænde møder jeg ham senere og kan lade ham
faa Hesten igjen. Guds Fred være med eder!»
Dermed forlod Munken Værelset og ilede ud paa Gaar-
den. Men han fulgtes af de to indeværende Mænd, der
vanskeligt kunde forklare sig denne Ilfærd af Munken, som
allerede var en gammel Mand og vel ikke var saa vant at
sidde paa Hesteryggen. Udkomne paa Gaarden saa de imid-
lertid Munken lede ud en af de omtalte Heste og med en
Smidighed og Styrke, som ingen skulde tiltro ham, kaste sig
i Sadlen. I næste Øieblik .var han forsvunden, og man hørte
Lyden af den rappe Hests Hovslag nede fra Landeveien.
«Den der Munken har siddet paa Hesteryg før, saa meget
han end maa være Munk», sagde Hans derved, «men vil du
som jeg, Peder Ulfsson, saa gaar vi ned til Veien. Blodet
brænder i min Krop, jeg kan ikke gaa til Hvile!»
«Og vort Morgenarbeide?» spurgte Peder Ulfsson.
«Bedrager jeg mig ikke, er der i Nat en Jagt, som
gjælder mere end vort paatænkte Morgenarbeide. Dog vil jeg
tilsige mine Huskarle at gjøre sig rede, siden skal Engelbrekt,
naar han kommer imorgen; faa afgjøre Sagen.»
Hans Djækn gik derpaa til Svendestueny som laa i en
særskilt Bygning, aabnede Døren og sagde de indeværende
Mænd sin Vilje, hvorpaa han og Gjæsten fortsatte sin Gang
ned til Landeveien, der et Stykke nedenfor Ornæs ledede til
Torsång. I nogen Afstand fulgte Engelbrekts Dreng. Stormen
för frem i vildt Raseri «over Trakten, men Maanen glinsede
klar paa Himmelen.
Komne ned paa Landeveien, svingede de af mod Venstre.
De havde dog ikke gaaet længe, førend Lyden af Hestehove
atter naaede deres Øren. De blev staaende og lyttede. Lyden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
