Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN NAT PAA ORNÆS. 191
Maaneskin. Inde fra den oplyste Stue hørtes muntre Skjæmte-
sange, nu og da afbrudt af en raa og vild Skoggerlatter.
Men paa Siden af Veien, ganske nær Stuen, viste sig
nogle dunkle Skikkelser, halvt skjulte af Træernes Grene, og
havde ikke Stormen brust frem saa heftigt og Elvens Susen
været saa stærk, vilde man have troet at høre tunge hjerte-
skjærende Sukke fra Skyggerne derhenne ved Veien. Nu
kunde man antage den uhyggelige Lyd at være frembragt af
Stormen og Elven tilsammen, ligesom vilde de ved det
aldrende Tempels Fod fremføre Jordelivets Klage til den store
Forbarmer deroppe, eftersom Mennesketungen tiede.
«De Udyr synes dog at have givet de arme Mennesker
Tag over Hovedet for Natten», sagde Peder Ulfsson, idet han
mørk betragtede den lille Stue.
Et gjennemtrængende, vildt Skrig, som af et Menneske i
den mest forfærdelige Kval, skar gjennem Luften og gav et
utvetydigt Svar paa Peder Ulfssons Formodning.
De ilte alle tre hen til Træerne, hvorunder Skyggerne
rørte sig, og hvorfra Sukkene kom. Hans Djækn var den
første, som naaede frem, og hans Blod vilde stivne i Aarene,
da han bøiede tilside Grenene og fik Øie paa, hvad som
rørte sig derunder.
En Skare Kvinder omgav en bleg og udtæret Skikkelse,
der holdt et nyfødt dødt Barn i sine Arme, og med et Blik,
som ingen.kan beskrive, løftede det mod det høie.
For Hans Djækn og Peder Ulfsson, der nylig havde
draget her forbi, stod det med én Gang klart, hvad som her
havde fundet Sted. Kvinderne skulde istedetfor Trækdyr
trække Kjærrerne til Fogdereden. ’Trækdyrene var blevne
tagne i Pant allerede før; hvad som her fandtes paa Kjærrerne,
var det sidste af noget Værd, som fandtes at tage i en
Mængde fattige Hjem, hvis Kvinder var blevne tvungne at
gjøre Tjeneste som Trækdyr, ligesom for Hølæssene, dem
Grev Hans saa, da han drog mod Nord fra Hedemora. Men
hvad som her forøgede Grusomheden, var den Omstændighed,
at blandt disse Kvinder tandtes flere, som var frugtsommelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
