Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Riger, og ved Klogskab og Geni kunde maaske af denne
’Virkelighed et treenigt Folk have voxet frem, og man havde
i Tidens Løb kanske glemt ikke blot Fraværelsen af en
fælles fattet og skriftlig optegnet og beseglet Beslutning, men
ogsaa, at de tre Folk egentlig aldrig var blevne tilspurgte.
Men som Forholdene nu blev, naar Kongen var ubetænksom
og uforstandig nok til ikke blot at misbruge sin Magt, men
rent ud at bryde de bestaaende Love, som han ved Ed
havde forpligtet sig til at holde, fremkaldte han Misnøie og
Had, først mod sig selv og siden mod det store Værk, som
han skulde tage Vare paa og værne om.
Kongen skulde Lov styrke og Fred holde. Det var
hans første, men tillige hans høieste og skjønneste Bestem-
melse. Men han opfyldte den ikke, og det stod at udgranske,
om dette skede at Glemsomhed og Vankundighed, eller om
han med Vidende og Vilje overtraadte Loven og trampede
Folkets helligste Rettigheder under Fødder.
Saaledes omtrent var Tankegangen hos Engelbrekt, da
han vandrede gjennem Staden den sildige Aften, og jo mere
han hengav sig til disse Tanker, desto mere urolig blev han,
som jo sædvanlig er Tilfældet med Mennesket, naar en vigtig
Stund nærmer sig; og Morgendagen bar visselig en saadan
i sit Skjød.
Uden at han lagde Mærke dertil, førte hans Vandring
ham hen til Slottet. Der var fremdeles flere Mennesker i
Bevægelse, og en Mængde Folk vandrede udenfor de oplyste
Slotsvinduer, hvorfra man kunde se, hvorledes de høie Herrer
og Jomfruer bevægede sig i Leg og Dans deroppe hos Kongen.
Engelbrekt fjernede sig med sin Uro og sine Forhaab-
ninger fra den støiende Folkehob og trak sig tilside bag
Slottet hen til en liden Skov, hvor han uforstyrret kunde
hengive sig til sine egne Tanker og ligesom se og høre,
hvorledes «Nornerne hæklede sin Væv.»
Og for ham var det en eiendommelig Sammenstilling af
Billeder: det muntre og lystelige Liv deroppe i Kongens Borg
og Nøden og Elendigheden deroppe mellem hans Fædrelands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
